Sigrid voksede op med ADHD uden at vide det: ”Jeg havde en kæmpe taberfølelse.”

Der findes et stort mørketal for piger og kvinder, der har ADHD, og mange kvinder får først deres diagnose senere i livet. Det kan have store konsekvenser.

Sigrid foran den tavle hun bruger til at skrive ting ned, som hun skal huske at få gjort.

Skrevet af Kirstine Eggert Jensen

Lejligheden er lun og varm i modsætning til decembers bidende kulde udenfor. ”Jeg havde tænkt mig at rydde op, men jeg kom fra det,” griner Sigrid og viser vejen ind til sit værelse. Der står en ledningsfri støvsuger ved siden af vinduet:

”Jeg husker at få støvsuget, fordi den står herinde på mit værelse. Den har heller ingen ledning, der skal i en stikkontakt, og så er det nemmere for mig at komme i gang.”

Sigrid har altid kunnet mærke, at hun var anderledes. Men hun forstod først hvorfor, da hun var 21 år gammel. Sporene strækker sig tilbage til hendes barndom, men det var især under et mislykket højskoleophold, at det blev det klart for hende. På højskolen kunne hun ikke overskue, når de skulle spise aftensmad, fordi hun ikke vidste, hvor hun kom til at sidde. Og når hun gik ind på sit værelse, kunne hun ikke overskue at gå ud af det igen:

”Inde i mit hoved skulle jeg hele tiden have en plan. Jeg var så skuffet over mig selv. Hvorfor kunne jeg ikke tage på højskole ligesom alle andre?”

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse

På Sigrids værelse gemmer der sig flere kreative projekter i krogene – hjemmelavede tæpper, broderier og oliemalerier. De er opstået i nogle hobbyfikserings-perioder, som Sigrid oplevede i sit sabbatår. Her kunne hun gå i gang med et projekt og blive så bidt af det, at hun kunne sidde stille i syv timer:

”Jeg går ind i en trancetilstand, hvor jeg kan ikke mærke mine behov. Jeg kan rejse mig op og næsten ikke gå, fordi jeg ikke har mærket, at jeg har siddet i en dårlig stilling.” 

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Symptomerne er hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse. Hjernens evne til at transportere signalstoffer, dopamin og noradrenalin, er nedsat hos folk med ADHD. Hvis man har ADHD, kan man have svært ved at koncentrere sig, skabe overblik og planlægge sin hverdag.

Ifølge Kristian Bjerre, der er klinisk psykolog fra Bemerk psykologklinik i Aarhus med speciale i ADHD , er der mange symptomer på ADHD, som næsten alle oplever:

”Forskellen er bare, at hos folk med ADHD kommer de kraftigt til udtryk på mange måder og meget ofte.”

Hvis man har ADHD, kan man også have svært ved at lave ting og udføre pligter, hvis man syntes, de er kedelige:

”Men hvis man laver noget, man virkelig interesserer sig for, kan man falde ind i et såkaldt hyperfokus, fordi man er så koncentreret,” siger han.

Her viser Sigrid de oliemalerier, hun malede, mens hun oplevede det såkaldte hyperfokus.

Kvinder med ADHD opdages sjældnere end mænd

Udenfor lejlighedens vindue suser biler og cykler forbi. Der er helt mørkt, og man ville næsten ikke lægge mærke til dem, hvis det ikke var for alle lydene. Sigrid husker, at hun som lille var et vildt barn. Hun legede lidt vildere end de andre piger, og havde svært ved at holde styr på sine ting på sit værelse og i skolen:

”Det var nemt at være anderledes, da man var lille. Men jo ældre jeg blev, jo mere blev jeg bevidst om, at jeg ikke passede ind.”

Sigrid kommer mindre i skole, jo ældre hun bliver. Hun ønsker, at blive accepteret af de andre, og derfor begynder hun at gemme ”det vilde” i sig.

Drenge og mænd er i gennemsnit 18,5 år gamle, når de får diagnosticeret ADHD. Piger og kvinder er i gennemsnit 30 år. Specialpsykolog Clea Thastum udreder børn, unge og voksne med ADHD, og ifølge hende er en af årsagerne til, at kvinder med ADHD ofte ikke bliver opdaget, at der primært er forsket i mænd og drenges symptomer på ADHD:

”Piger har tidligere end drenge et ønske om at indgå i gruppen, og det gør man ved at passe ind. Derfor undertrykker piger deres hyperaktivitet, og de vender symptomerne ind ad, f.eks. ved tankemylder, og det gør dem sværere at opdage.”

Klinisk psykolog Kristian Bjerre mener også, at en anden forskel er, at der længe har været større tradition for at udrede drenge frem for piger:

”Piger er i folkeskolen bedre til at sidde stille, fordi de har været et skridt længere fremme kognitivt. De laver ikke ballade, og derfor er der ingen røde flag, der bliver lagt mærke til.”

Marianne Holst Nielsen, der er pædagogisk konsulent hos Center for ADHD, mener også, at kvinder ofte opdager deres diagnose sent i livet, fordi symptomerne på ADHD bliver mere iøjnefaldende, når man går fra barn til voksen: ”Det bliver sværere at håndtere sine udfordringer, jo ældre man bliver, fordi forventningerne til en voksen er større end til et barn.”

Uopdaget ADHD har konsekvenser   

Sigrid flytter sig løbende på stolen, mens vi taler. Hun kigger ud af vinduet, ud i mørket, og reflekterer over sin gymnasietid, hvor hun husker at have en del fravær. I gymnasiet har hun meget tankemylder, og hun udviser symptomer på angst og depression. Hun går til psykolog ad flere omgange, men det hjælper hende ikke:

”Jeg havde mange følelser af håbløshed og uduelighed. Der har mine forældre nok tænkt, at det mest handlede om mit syn på mig selv.”

Samtidig føler hun, at hendes ADHD fik hende til at gøre ting, som gjorde hende meget sur på sig selv: ”Jeg manglende bevidsthed om, hvad ADHD overhovedet var. Og jeg manglede, at andre ikke bare gav mit selvværd skylden.”

Sigrids tilfælde er ikke ualmindeligt. Ifølge specialpsykolog Clea Thastum opdager mange kvinder deres ADHD, fordi de søger behandling for andre lidelser, de har fået i forsøget på at kompenseret for deres udfordringer: ”Den manglende behandling for den bagvedliggende årsag, ADHD, kan ende med at være for overbelastende, og man kan udvikle følgesygdomme, såsom angst og depression,” siger hun.

Ifølge Clea Thastum er en tidlig diagnosticering vigtig for, at man kan møde forståelse fra omverden:

”Omgivelserne skal forstå en rigtigt, så man kan få støtte og anerkendelse. I stedet for irettesættelse og bebrejdelse, der påvirker ens trivsel, indlæring og selvværd.”

Ubehandlet ADHD koster samfundet omkring 3 milliarder kroner om året, da mange med ubehandlet ADHD eller en sendiagnosticering klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet, ikke færdiggør deres uddannelse og ofte ender på overførselsindkomst. Ifølge ADHD-foreningen har 2% af voksne i Danmark ADHD. Af dem er 70% udenfor arbejdsstyrken, og voksne med ADHD har i gennemsnit 2,5 psykiske diagnoser ved siden af. Derudover har 75% af børn og unge med ADHD også andre følgesygdomme.

Tidlig diagnose er bedst

Den lyserøde pilleæske ligger på sengebordet. I dag tager Sigrid nemlig medicin, der gør hendes ADHD nemmere for håndtere. Sigrid blev diagnosticeret med ADHD, da hun vender hjem fra højskolen, og det gjorde hende lettet. Men hun ville ønske, at hun havde fået diagnosen tidligere:

”Jeg har haft meget unødvendig smerte. Jeg har gjort ting i fortiden, hvor jeg har tænkt, at det var dumt. Nu har jeg en forklaring på, hvorfor jeg har gjort, som jeg har gjort.”

Hvis hun havde vidst det noget før, er hun ikke i tvivl om, at hun ville have haft en bedre værktøjskasse til at håndtere sin diagnose samt haft et bedre støttesystem i sin skolegang. Den sene diagnosticering har også haft andre konsekvenser for Sigrid. Den får hende nemlig til at tvivle på, om hendes diagnose overhovedet er rigtig:

”Fordi jeg har fået min diagnose så sent, føler jeg, at jeg har løjet, og at jeg ikke har ADHD.”

Specialpsykolog Clea Thastum understreger, at det er vigtigt at blive diagnosticeret tidligt, fordi man bliver bedre rustet i sin identitetsdannelse:

”Man skal have hjælp til at mestre livet ud fra de forudsætninger, man har. Så man skal lære at leve livet lidt anderledes.”

Der findes også stadig mange fordomme om at have ADHD, fortæller specialpsykolog Clea Thastum, og det kan være svært for omgivelserne at forstå og acceptere:

”Hvis man først diagnosticeres som voksen, har man været i stand til at kompensere for sine udfordringer. Det kan gøre det svært for ens omgivelser at forstå, at man faktisk har en udviklingsforstyrrelse. Men hvis man opdager sin diagnose tidligt, kan man undgå stigmatisering.”

Mere debat om emnet kan bryde stigmatisering

Tilbage på Sigrids værelse er kaffen blevet kold og vejret udenfor endnu koldere. I dag er Sigrid 24 år gammel, flyttet hjemme fra og godt i gang med en uddannelse. Hun mærker, at den stigende debat om kvinder med ADHD hjælper hende med at føle sig forstået:

”Det er rart ikke at være den første pige med ADHD, som folk hører om.”

I dag forskes der mere i piger og kvinders symptomer på ADHD. Marianne Holst Nielsen fra Center for ADHD arbejder bl.a. med at formidle ADHD til institutioner, private, kommunale og nationale aktører, og hun mener, at en stigende debat i samfundet også kan være med til at komme underdiagnosticeringen til bunds:

”Hvis der kan blive en god og sund debat om at have ADHD og de kernesymptomer, der følger med, kan vi hjælpe med at lindre de svære ting, som den enkelte kæmper med. Jo mere vi ved om det, jo nemmere bliver det at forstå det. Vi mennesker er forskellige, og jo bedre vi er til at leve med den forskellighed, jo stærkere bliver fællesskabet mellem os.”

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.